Hvilken behandling er nødvendig efter afstøbning af albuereduktion

Albuereducerende støbninger spiller en afgørende rolle i forskellige industrielle applikationer, især i konstruktion og vedligeholdelse af rørledningssystemer. Lavtryksstøbning er en effektiv støbeproces, der kan producere støbegods af høj kvalitet. Efter støbning skal støbegodset dog stadig gennemgå en række efterbehandlingsprocesser for at sikre, at deres endelige ydeevne og egnethed opfylder industristandarder.

For det første er rengøring og defektfjernelse af støbeoverfladen det første trin i efterbehandlingen. Efter støbning har støbegods sædvanligvis rester af støbesand, oxider og andre urenheder på overfladen. Rengøringsprocessen omfatter normalt to trin: mekanisk rengøring og kemisk rengøring. Mekanisk rengøring bruger værktøjer som børster, sandblæsning eller slibemidler til effektivt at fjerne støbesand og oxider på overfladen af ​​støbegodset, hvilket lægger et godt grundlag for efterfølgende behandling. Ved svært fjerne snavs kan påføring af kemiske rengøringsmidler sikre, at støbeoverfladen er ren og fri for forurening, hvilket giver garanti for efterfølgende inspektion og behandling.

Efter rensning skal støbegodset inspiceres og testes fuldt ud for at sikre, at de opfylder design og tekniske krav. Almindelige inspektionsmetoder omfatter visuel inspektion, ikke-destruktiv prøvning (NDT) og dimensionsmåling. Visuel inspektion observerer overfladen af ​​støbningen med det blotte øje for at finde potentielle defekter såsom revner og porer. Ikke-destruktive testmetoder, såsom ultralyds-, radiografisk og magnetisk partikeltestning, kan trænge dybt ind i støbningen for at identificere mulige kvalitetsproblemer og sikre støbningens sikkerhed og pålidelighed. Dimensionel måling bruger præcisionsmåleværktøjer til at sikre, at nøgleparametre såsom indvendige og ydre diametre og vinkler af støbningen opfylder designspecifikationerne.

Varmebehandling er et vigtigt skridt i at forbedre de mekaniske egenskaber af støbegods. Almindelige varmebehandlingsmetoder omfatter udglødning, bratkøling og temperering. Udglødningsprocessen reducerer indre spændinger og forbedrer støbegodset sejhed og plasticitet ved at opvarme støbegodset til en bestemt temperatur og derefter langsomt afkøle det. Den er især velegnet til albue-reducerede støbegods, der udsættes for højt tryk og temperatur. Hvis støbningen kræver højere styrke og hårdhed, kan en kombination af bratkøling og hærdning anvendes. Bratkølingsprocessen kan øge hårdheden af ​​støbegodset betydeligt, mens anløbning hjælper med at reducere skørhed, øge sejheden og sikre stabil ydeevne af støbegodset under ekstreme forhold.

Endelig er overfladebehandling et vigtigt skridt til at forbedre støbningens korrosionsbestandighed og æstetik. Almindelige overfladebehandlingsmetoder omfatter sprøjtning, galvanisering og polering. Sprøjtning af anti-korrosionsbelægninger kan effektivt forbedre korrosionsbestandigheden af ​​støbegods, især når de bruges i barske miljøer, hvilket væsentligt forlænger deres levetid. For støbegods, der skal forbedre overfladens hårdhed og slidstyrke, kan galvaniseringsprocesser forbedre deres overfladeegenskaber og forbedre holdbarheden. Anvendelsen af ​​mekanisk polering eller kemisk polering forbedrer ikke kun overfladefinishen af ​​støbegods, men reducerer også friktionstab under væskestrømning og forbedrer derved den samlede arbejdseffektivitet.3